Din kurv er tom
Månedens øl i Kinorevuen
Mc Chouffe Brune
Brasserie d’Achouffe
Achouffe, Belgien
Belgisk brune / dark ale 8%
Mc Chouffe Brune er en fyldig mørk belgisk ale med holdbart lyst skum. Duften har masser af mørk malt, en smule anis og en antydning af alkohol.
Den er med sine otte procent alkohol ganske stærk, men det påvirker ikke smag og duft væsentligt. Smagen er fyldig, let sødlig uden bitterhed og domineret af mørk malt. Der er blot en antydning af alkohol i den søde eftersmag.
Brasserie d’Achouffe blev grundlagt i slutningen af 70’erne i byen Achoufe, der ligger i den sydøstlige del af Belgien, tæt ved grænsen til Luxemborg.
Pierre Gobron og Chris Bauweraerts startede som hobbybryggere i en garage, men i midten af firserne kunne de opgive deres fast job og sats 100 procent på brygningen.
Bryggeriets kommercielle kendetegn er de dværgnisser, der præger etiketterne på alle bryggeriets øltyper.
Læs mere på bryggeriets hjemmeside
Øllen er udvalgt og beskrevet af ølskribent John Jensen