Memory

Socialrådgiveren Sylvia (Jessica Chastain) lever et enkelt og struktureret liv sammen med sin teenagedatter. Da hendes søster inviterer hende med til en jubilæumsfest for deres gamle gymnasium, accepterer hun modvilligt. Til festen åbner et møde med Saul (Peter Sarsgaard) en dør til minder fra fortiden, som Sylvia forsøger at beskytte sig selv og sin datter mod. Men efter en mærkelig hændelse, der i første omgang ryster Sylvia, opdager hun, at Saul har problemer med at tage vare på sig selv. Så da Sauls familie tilbyder hende et job som Sauls plejer, tager hun imod tilbuddet, og et venskab begynder at spire frem. Og mens Saul forsøger at gøre sig fri af sin overbeskyttende familie, indser Sylvia, at hvis hun og Saul skal have en fremtid sammen, så er hun tvunget til at konfrontere den mørke familiehemmelighed, som lægger bånd på alle relationer i hendes liv.

Oplev Oscarvinder Jessica Chastain og Golden Globe-nominerede Peter Sarsgaard i et gribende drama om mindernes betydning i vores liv – både de minder, vi kæmper for at holde fast i og de minder, vi helst vil glemme.

Peter Sarsgaards rørende portræt af Saul indbragte ham Guldløven for Bedste Mandlige Hovedrolle på Venedig Film Festival.

Filmen er en del af Filmporten.

 

Bemærk!
Filmens spilletid er inklusiv Reklamer & Trailer.

Spilletid:
120 minutter
Genre:
Drama
Censur:
Tilladt over 11 år