In Restless Dreams – The Music of Paul Simon

Den Oscar-vindende instruktør Alex Gibney står bag denne enestående dokumentarfilm om den legendariske sanger Paul Simon. Han ser tilbage på seks årtiers musikkarriere og et imponerende musikalsk livsværk. Fra Paul Simons tid med Art Garfunkel til solehøjdepunktet ”Graceland” og helt frem til hans seneste album ”Seven Psalms”.

»Hans musik svæver rundt om dig, kommer ind i dine lunger, og pludselig trækker du vejret gennem sangene,« siger Alex Gibney om Paul Simon. Han har fået eksklusiv adgang til den 82-årige legendariske musiker.

Vi får et tilbageblik på en enestående karriere og følger ham helt ind i musikstudiet i forbindelse med indspilningen af hans seneste album. Gennem en guldgrube af fotografier, interviews og aldrig før sete optagelser fører Gibney os igennem de mange ikoniske øjeblikke i Paul Simons musikkarriere. Fra Simon & Garfunkels tidlige dage og indspilningen af albummet Bridge Over Troubled Water (1970), til deres episke genforeningskoncert i Central Park (1981) foran 750.000 mennesker. Simons udgivelse af soloalbummet Graceland (1986), er til dato stadig hans mest succesfulde studiealbum, som også vandt Grammy for Årets Album (1987). Et album, som anslås at have solgt mere end 16 millioner eksemplarer på verdensplan, og som ofte citeres som et af de bedste album nogensinde.

‘In Restless Dreams’ er en hjertevarm hyldest til Paul Simon, og den afrundes på fineste vis på Rufar Stadium i Zimbabwe (1986), hvor både filmen og Simons karriere kulminerer i en uforglemmelig koncert.

Spilletid: ca. 3 timer  30 min.  inklusiv 15 min. pause.

Spilletid:
230 minutter
Genre:
Musik
Censur:
Tilladt for alle