Matinéforestillinger

Se film i Kinorevuen om eftermiddagen om onsdagen

At gå i biografen forbinder de fleste med noget man gør om aftenen, men Kinorevuen står langt fra tom i løbet af dagen. Der kommer jævnligt både skolebørn og helt små børn fra kommunens institutioner, og derudover er der travlhed med den populære seniobiograf, som i årevis har trukket fulde huse.

Og der er behov for mere film om dagen til de mange borgere som uanset alder, og af forskellige årsager, så som aftenarbejde eller andet, har et ønske om at kunne se de bedste og nyeste biograffilm i dagtimerne, og for dem er der gode nyheder.

Hver onsdag i efterår- og vinterperioden vil der være onsdagsmatiné i Kinorevuen.

Forestillingerne starter kl. 13.00 og både en time før og efter forestillingen vil der være mulighed for at købe kaffe og kage i biografens hyggelige café. Så er scenen sat til en god snak om dagens filmoplevelse, enten som opvarmning eller efterfølgende.

Mange mennesker kan ikke lide at gå alene i biografen, det er der ingen grund til at frygte i din lokale biograf. Man møder med stor sandsynlighed nogle kendte ansigter fra lokalområdet enten blandt publikum eller måske bag disken eller i operatørrummet, som betjenes af frivillige fra lokalområdet. Vil man imidlertid helst bare på egen hånd kunne fordybe sig i filmens verden, er der i caféen fri adgang til to af tidens bedste filmmagasiner, det danske Ekko og det engelske Empire. Så kan man nørde igennem med en god kop kaffe og holde sig opdateret med de nyeste film.

Velkommen i Kinorevuen - En lille biograf med aktuelle film og masser af hygge

Aktuelle forestilinger

Der er ingen aktuelle forestillinger