En sikker tur i biografen

Det skal være en god oplevelse at gå i biografen. Og sikker. Derfor følger vi naturligvis alle regler og opfordringer fra myndighederne.

  • Vi har håndsprit. Masser af håndsprit. Brug det hellere en gang for meget end en gang for lidt.
  • Sal, billetsalg og toilet bliver sprittet af før hver forestilling.
  • Der er plexiglas ved billetsalget. Gæst og personale ånder på hver sin side.
  • Der er et tomt sæde mellem hver gæst. Dog ikke mellem familiemedlemmer og andre, som i forvejen har tæt kontakt.
  • Vi sælger unummerede pladser. Personalet hjælper med at anvise plads og fordele gæsterne med den rigtige afstand i salen.
  • Køb gerne billetten på vores hjemmeside. Det hjælper med at holde køen kortest muligt.
  • Vi foretrækker betaling med kort eller MobilePay. Man ved aldrig, hvor sådan en enkrone har været.
  • Kom i god tid, så alle kan komme i salen uden at stå i en kompakt kø.
  • Der er begrænset plads i café og billetsalg. Det maksimale antal gæster fremgår af skiltningen.
    Gå gerne i salen eller vent et øjeblik udenfor, hvis der er for mange i køen.
  • Bland-selv slikket er sendt på ferie. Men frygt ikke; vi har for-blandede poser parat.
  • Hvis du har symptomer eller kan være blevet smittet, så bliv hjemme.